Måske føler du dig presset af mere eller mindre udtalte krav om, at skulle være på en særlig måde, yde noget særligt eller mere end du kan overkomme? Du kæmper måske for at leve op til de mange forventninger og krav i hverdagen. I denne bestræbelse tilsidesætter du dig selv. Dine tanker kredser måske om, hvad andre tænker om dig. Du føler et stort ansvar for andres velbefindende og er meget opmærksom på at tilgodese andres behov og forventninger. Alligevel føler du utilstrækkelighed og dårlig samvittighed. En følelse af at skulle være nogen eller noget du ikke er.
Oplevelser af angst, stress, ensomhed, tristhed, tomhed og meningsløshed kan bunde i overskridelse af det som er værdifuldt for dig. Hvis du eller andre overser, overskrider eller reducerer dine behov og det som er betydningsfuldt for dig selv, så kommer din selvfølelse under angreb og dit værd reduceres. Dvs. du mister forbindelsen til dig selv og fornemmelsen af hvem du er – En oplevelse af, at være mindre værd, at være forkert eller har gjort noget forkert.
Da problemerne opstår i et samspil mellem dig, menneskene omkring dig og ydre omstændigheder, er det også muligt at forandre. Jeg kan hjælpe dig med at få:
- større selvværd og mindre skam
- mere indre ro
- flere handlemuligheder når du oplever angst, føler dig presset, stresset eller trist
- mod til at række ud efter, det du ønsker
- tættere, mere harmoniske relationer
- at håndtere negative minder fra fortiden?
- bruge forandringer til noget der er godt for dig